Udfordringen til logodesigneren er disciplinen ultra simplificering – men fremtidens logo skal ikke bare være skalerbart ned til lille størrelse. Fremtidens logo skal fungere på favicon niveau.
Logo design er og har traditionelt set drejet sig om simplificering af figurer og symboler til et unikt kendemærke, der non-verbalt tegner en virksomhed, organisation eller sag.
Men med kravene til fremtidens logo ændre sig løbende og følger kravene til den teknologiske udvikling hvad angår simplificering, enkelthed, kontrast og størrelsen på devices. Det fremtidssikrede logo skal med andre ord fungere på smartphones såvel som på billboards.
Flat design
I simplificeringsprocessen er man gået helt væk fra skeomorphic design, som er de naturtro ikoner med korrekt skyggelægning. Det simplificerede fremtidige logo er grafisk enkelt og fladt uden skyggelægning. Det flade design er både moderne, men også strengt nødvendigt for en enkel og grafisk gengivelse, der fungerer på alle platforme i den digitale verden.
Håndværk som modtrend
Men helt så enkelt er det ikke, for den øgede digitalisering skaber en håndværksmæssig modtrend. I takt med digitaliseringens stigende nødvendighed og udbredelse af ”flat design” er man gået et skridt tilbage og trådt ud af den digitale verden, for at vende tilbage til håndværket på tegnebordet. Her skabes ”autentiske” håndtegnede logoer og typografi med en rustik fornemmelse af gamle dage og det oprindelige håndværk. Det er en generel tendens i samfundet, at vi søger tilbage til det menneskeskabte, oprindelige og håndlavede i et forsøg på at få kontrol og finde vores rødder i en omskiftelig verden. De håndlavede logoer er et symbol på dette.
Fremtidens symboler
I vores længsel tilbage til håndværket og naturen ser man en generel tendens til at bringe naturens elementer ind i den digitale fortolkning når logoet skal designes og digitalt bearbejdes. I 2014 gengives naturens symboler som f.eks bjerge, bier, bistager, agern og træer i det moderne logodesign.
Den teknologiske udvikling bringer hele tiden nye symboler ind i logodesignerens palette. Hvordan gengiver man f.eks et symbol på en telefon, som både unge og gamle lynhurtigt afkoder? Den reference er tydeligvis aldersbestemt ligesom et diskette-symbol for arkivering. Nye symboler som wi-fi, clouds, loading symbol og øvrige funktioner fra den digitale dagligdag føjes løbende til vores fælles referenceramme af ikoner.
Fremtidens identitet og det levende logo
Den 4. september og 18. september 2014 afholdes foredrag hos HK i henholdsvis Odense og København, hvor Anne Louise Stargate kommer mere ind på symboler og kravene til fremtidens logo og visuelle identitet. Anne Louise Stargate er specialiseret logodesigner og indehaver af Stargate Designbureau
Få Stargates 10 bedste råd til når man overvejer et nyt logodesign”:
© August 2014, Anne Louise Stargate