Skip to main content

Hvorfor gøre det nemt for kunderne?
Det gælder om at sætte sig i kundernes sted. De skal kunne handle på alle tider af døgnet, lige når de føler sig mest afslappede – om det så er foran fjernsynet eller i hængekøjen. Man skal være tilgængelig for en handel – lige præcis når det passer kunderne – for ikke at gå glip af salget.

Kunder skelner ikke mellem den fysiske virksomhed/butik og webshoppen. De vil kunne besøge butikken en travl lørdag – og bestille varerne søndag aften. Besøge en travl messestand og lægge ordren hjemme i firmaet eller bestille produkter om aftenen fra hjemmearbejdspladsen. Så er den nemlig vinklet af til næste morgen.


Fasthold kunden
Så snart han er ude af døren eller væk fra dit website – er det for sent.
Hvis han kan lide din virksomhed, butik og produkter – er der ikke langt til udveksling af mailadresser og et løfte om kontakt via et spændende nyhedsbrev.
Fik du din kundes visitkort?
Ved direkte kundekontakt kan man mundtligt tilbyde at tilmelde kunden til nyhedsbrevet. Det er god service. Man kan også vælge at give kunden et visitkort med en mailadresse – meeen så bliver det nok ikke til noget. Tror du?

En nyhedsbrev-tilmelding på et website eller i en webshop fungerer som et super effektivt bogmærke – i kundens bevidsthed. Kunden kommer forbi (på nettet ofte helt tilfældigt) og synes at her er et fedt, spændende og interessant koncept med de helt rigtige produkter. Behovet er der bare ikke lige nu. Måske senere..

Tja, tror du han kan huske din webadresse..senere?

Kunden holder ikke styr på webadresser og elektroniske bogmærker, for han har hovedet fyldt af mange andre ting. Med tilmeldingen til nyhedsbrevet, har han givet udspillet videre til dig – og er straks videre med andre ting.

Sagen er, at kunden gerne vil have dig til at komme til ham.

Han har lagt sit “visitkort” hos dig – og beder om en kontakt.
Åbningstid 24/7
Hvis du overvejer at etablere en webshop, så sørg for at indsamle mailadresser fra alle kunderne. Både de loyale og dem som hurtigt flyver forbi. Skriv dem ned, tast dem ind eller opbyg et kartotek i et professionelt program til styring af nyhedsbrev-udsendelser.

Når webshoppen åbner, kan du invitere alle nye og gamle kunder til åbningsfest i den nye fede webshop.
Fordi du fik samlet mailadresser, har du omsætning fra dag 1. Du har direkte kontakt til masser af interesserede kunder, der gav dig deres “visitkort” fordi de ønskede kontakt og en relation til din forretning.

 

© April 2014, Anne Louise Stargate