Hatsune Miku

Projicering af computeranimerede hologrammer, åbner muligheder for nye typer af underholdning og idoldyrkelse. Den virtuelle superstjerne Hatsune Miku er blot et glimt af fremtidens underholdning med virtuelle personer.

Posthuman popstjerne på turné

Hatsune Miku er en virtuel superstjerne, hvis første solo koncert i Tokyo i 2010 solgte ud og sidenhen har hun har spillet seks koncerter. Bandmedlemmerne er alle rigtige mennesker, der spiller på rigtige instrumenter, mens Miku kun lever i kraft af teknologien. Hun projiceres op på scenen og er programmeret til denne performance flere måneder i forvejen. Næsten alle hendes sange er skrevet af hendes fans som deltager i koncerten, mange af dem udklædte med Miku parykker og outfits. Miku er en superstar uden nykker, uden sygedage. Hun er altid klar og villig til at performe i overensstemmelse med hendes agenters planlagte strategi og tourkalender.

Fænomenet Hatsune Miku

Det Japanske marked har stor appetit på menneskeliggjorte produkter og japanerne har en fankultur til Manga og Anime tegneserier samt tegnefilm, der går imod det ekstreme. Dedikerede fans klæder sig som deres tegneserie idoler og påfører sig farvede kontaktlinser, make-up, farvet hår i klare farver og farvestrålende outfits – og nogle bruger plastiske operationer som middel til at opnå lighed med deres tegneserie idol.

Hatsune Miku live in Tokyo, Japan 2010

Vocaloid er et program med syngende figurer, hvoraf Hatsune Miku er den mest populære. Hun er en virtuel superstar, en syngende synthesizer, som hendes brugere og fans kan komponere musik og sange til, hvorefter Miku fremfører og synger sangene.

Fra at være en Vocaloid figur, med syntetisk sangstemme, har figuren udviklet sig til en komplet animeret karakter. Hatsune Miku er blevet et ikke menneskelig idol, en crowdsourced holografisk stjerne, under stadig udvikling.

Se makeup videoen: » Bliv forvandlet til Hatsune Miku

En virtuel superstar blev født

Firmaet bag Vocaloid var i 2007 på udkig efter en måde at markedsføre deres virtuelle stemme program. Man kom frem til, at man havde brug for at skabe et virtuelt idol. Derfor hyrede man en illustrator, der fik til opgave at skabe et pigeidol som var sødt, men også havde kant. Det virtuelle idol skulle tiltrække kreative unge til Vocaloid. Miku skabtes som en virtuel gengivelse af en 16-årig pige, der var 157 cm høj og vejede 41 kilo. Miku fik lange tynde ben, store udstående øjne og blåt hår med rottehaler så lange, at de næsten nåede jorden. Navnet Miku betyder på japansk “fremtid” og efternavnet Hatsune betyder “første lyd”. Man skabte figuren, men ikke en baggrundshistorie for hende. Kun navnet, alder, højde, vægt og outfits blev præsenteret.

Hatsune Miku fødtes den dag “hendes” software blev lanceret. Programmet blev populært lige fra starten, hvor Miku tiltrak mange fans. Firmaet bag Vocaloid oprettede et website med community, hvor Mikus fans kunne kommunikere. De begyndte at skrive musik til Miku, og de uploadede tegninger og animationer. På japanske iTunes og Amazon kan man idag købe crowdsurced musik – skabt til Miku af hendes fans. Fans har også uploaded musikvideoer af Miku til YouTube. Hun findes også som merchandise i forskellige former.

Miko var ikke den første

Tilbage i midten af 1990’erne kom den første virtuelle popstar til verden. Et japansk talentagentur hyrede softwaredesignere til at skabe det virtuelle idol Kyoko Dato. Bag hendes stemme stod en virkelig sangerinde og Kyoko Datos udseende blev skabt med inspiration fra virkelige modeller. Kyoko Dato sang, dansede og hun virkede faktisk helt menneskelig. Projektet fik en fin debut, men det blev et flop, for de japanske unge fandt den animerede stjerne menneskeliggjort på en måde, der gjorde hende lidt skræmmende.

» Kyoko Date musikvideo

Stjernen, der aldrig dør

Miku er ikke menneskelig, og hun kommer ikke til at begå fejl i livet eller lave skandaler på sammen måde som andre popstjerner. Miku er helt stabil og hun dør heller ikke. Det er hendes fans meget taknemmelige for. De kan godt lide, at hun er ikke er et menneske.

Fremtidens underholdning?

Disembodied entertainment, underholdning med virtuelle personer, er blevet en del af underholdningsindustrien. Til Coachella festivalen i 2012 optrådte rapperen Snoop Dogg på scenen sammen med et virtuelt hologram af rapperkollegaen Tupac.

Snoop Dogg og “virtuelle Tupac”

Den japanske pige popgruppe AKB48’s nyeste gruppemedlem hedder Aimi Eguchi. Hun er nok den mest charmerende af pigerne, men bare ikke af kød og blod. Pigen er en virtuel person skabt ud af sammenklippede dele fra de øvrige piger i popgruppen.

Skabelsen af det virtuelle idol Aimi Eguchi

manga hår

Flot Manga garn! Herhjemme har stadigvæk til gode at opleve et europæisk virtuelt idol..


© Oktober 2012, Anne Louise Stargate