Flat grafisk design

By 5. september 2013Design, Forbrug / Livsstil

Trend: Flat grafisk design

”Flat design” i interface design er den stigende designtrend, hvor ikongrafik i 2D erstatter mere komplekse illustrationer med teksturer, mønstre, forløb, bobler og skyggevirkninger. Det flade design har været her længe, men på det seneste har det opnået en enorm stigning/popularitet indenfor alle typer af grafisk design og UI til web og apps. Med flat grafisk design tilstræber man det enkle, farvestrålende og kontrastfulde look.

Apple ikoner

Apple ikoner fra iOS 7

Rent & skarpt i 2D

Selvom Apple fans ikke vil høre det, var Microsoft først til at introducere den enkle brugerflade med deres Zune music player i 2006. Apple har først i år droppet deres skeuomorphic design i opdateringen til styresystem iOS 7, til fordel for design simplicity i 2D.

Flat design er fladt, minimalistisk og rent, luftigt i rene klare farver og med lige skarpe kanter. Det flade design fjerner al unødig dekoration. Fokus er på enkelthed og brugervenlighed og her er ingen dekoration for dekorationens skyld. De enkle ikoner formidler et komplekst budskab på en simpel og intuitiv måde – brugervenlighed helt enkelt.

Apple design

Skeuomorphic design versus flat design

I designkredse udråber man død over skeuomorphismen, som er designstilen hvor man forsøger at skabe liv og nostalgi på skærmbrugerfladen ved brug af naturtro objekter, teksturer og skyggevirkninger.

Skeuomorfismen er en brobygger mellem gamle og nye teknologier. Det er en metafor for ny teknologi, hvor man kopiere designet fra en lignende (ældre) genstand. Med dette designprincip illustrere man en ny funktion med en funktion, som man kender fra tidligere tider. Det kan være en elektronisk kalender med eksklusiv læderindbinding og linieret papir, som hjælper til med, at den nye teknologi ikke virker helt så kold og fremmed – i tilvænningsfasen hvor man udskifter den gode gamle ”Timemanager” til fordel for en online-kalender i ”Skyen”. Designstilen kan også være en elkedel formet som en gammeldags kogekedel eller den klikkende lyd fra et analogt kamera (der ligger som lydfil i digitale kameraer).

Apple har flittigt anvendt skeuomorphic ikoner og grafisk design, men med iOS7 har de droppet nostalgien for at se mod fremtiden. Referencerne kommunikerer nemlig ikke længere til den unge målgruppe, som ikke har et nostalgisk forhold til dreje/knap telefonen med det store telefonrør, den læderindbundne kalender, grammofon afspilleren, spolebåndoptageren, skrivemaskinen osv.

 

Tjekliste til flat design

· Minimalisme
· Simplicity
· Minimal dekoration
· Brugeren i centrum
· Centreret design
· Luftigt og hvidt
· Fonts i sans serif
· Rene skarpe kanter
· Rene klare farveflader
· Høj kontrast
· Intuitivt funktionalitet

 

© September 2013, Anne Louise Stargate